TRE® – Traume Release Exercises

Ryst spændingerne væk

Stress og spændinger i kroppen kan kureres med enkle øvelser. “TRE” var oprindelig udviklet til behandling af posttraumatisk stress i krigsområder, men har også vist sig virksom overfor oplevelser i fredeligere dele af verden.

Når mennesker udsættes for noget pludseligt og uventet, farer vi sammen.

Vi kender alle fornemmelsen af at “få et chok”. Musklerne i kroppen trækker sig kortvarigt sammen, og vi får den velkendte rystefornemmelse i kroppen. Hvis det bare er en stor edderkop eller en skæmtende bekendt, der springer frem fra et gemmested, er oplevelsen kortvarig. Få sekunder senere er vi os selv igen.

Men hvis vi udsættes for voldsomt, langvarigt eller gentagende “chok”, kan spændingen i kroppen sætte sig fast. Det er det, man kalder posttraumatisk stress. Denne tilstand har man hidtil primært forsøgt at behandle med medicin og samtaleterapi, men David Berceli, der har en ph.d. i medicin, udviklede en metode, han kalder TRE (Trauma releasing exercises – Trauma-frigørelses-øvelser). Som navnet siger, er der tale om fysiske øvelser, som kan løsne de fysiske spændinger i kroppens indre muskulatur, der opstår ved posttraumatisk stress.

  • Musklerne trækker sig sammen
  • Chok og traumer sætter sig i kroppen
  • Krop og psyke er tæt forbundet
  • Vi rystes af ubehagelige oplevelser
  • TRE-metoden er let at lære
  • Jeg har træning og erfaring til at hjælpe dig.

TRE® – Traume Release Exercises

Biologisk traumeterapeut- en kropsorienteret terapi med fokus på chok og traume
NAP- neuroaffektiv psykoterapi – terapi med udgangspunkt i fortståelsen af krop, hjerne og nervesystem

Læs mere på tre-danmark.dk

Uddrag af artikel af: Thomas la Cour 24 oktober 2012